23948sdkhjf

Hvad siger discountkæderne om ny konkurrent?

Fredag kom det frem, at Dagrofa-koncernen har besluttet at skabe en helt ny kæde med navnet Meny. Men hvad siger konkurrenterne til den nye kæde?
Med lukningen af SuperBest og Eurospar får de købmænd, som vælger ikke at gå med over i den nye kæde Meny, mulighed for at blive en del af discountkæden Kiwi. TV2 har derfor spurgt konkurrenterne på discountmarkedet, hvad de mener om den nye udvikling.

Netto
- Vi hilser al konkurrence velkommen og følger selvfølgelig altid udviklingen i markedet, men vi lader konkurrenterne om at udtale sig om, hvad de gør, og så forholder vi os til vores egne kæder og egne initiativer, siger Mads Hvitved Grand, pressechef for Dansk Supermarked ifølge TV2.

Aldi
Direktør for Aldi Kolding, Kenneth Krag Madsen, udtaler sig på vegne af Aldi i Danmark.

- I første omgang forholder jeg mig ikke til, hvad de gør i Dagrofa. Det er deres forretning. Vi har en strategi for ekspansion, som vi er i fuld gang med, og den laver vi ikke om på grund af det her, siger Kenneth Krag Madsen.

Han udtaler, at det da selvfølgelig giver konkurrence på discountmarkedet, men det er ikke noget, som får Aldi til at ændre kurs.

Lidl
Hos Lidl tager man også den øgede konkurrence stile og roligt.
Lidl har netop indviet et nyt stort centrallager i Køge, som skal gøre det muligt for kæden at åbne endnu flere butikker i Danmark.

- Vi har derfor allerede et godt udgangspunkt og føler os godt rustet i konkurrencen om kunderne på det danske dagligvaremarked, uanset hvad konkurrenterne hedder, udtaler Lidls administrerende direktør i Danmark, Finn Tang..

Ekspertens vurdering
Roen hos de danske discountkæder viser ifølge detailekspert Bruno Christensen, at de ikke ser Kiwi som en konkurrent endnu.

- Kiwi er slet ikke etableret på markedet endnu, og der er ikke rigtigt nogle af de etablerede, som ser Kiwi som en konkurrent, de skal regne med, siger Bruno Christensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144